Som virkeligheden er kapitlet også en blandet landhandel, da ALT mellem himmel og jord af programtyper lige fra superkommercielle programmer over demoer, shareware, freeware og public domain udgives med lynets hast i en skønsom blanding mellem dette og hint, og hvor brugernes (og min) oversigt kan ligge på et meget lille sted. At udbuddet er stort fx. via cover-CD's, er der ingen tvivl om, men kvalitet og kvantitet svinger ...
Efter sidste nummers forholdsvist store afsnit slapper vi af. Bortset fra en CD-opdatering direkte fra Soleau Soleau Software er det meste CD-shareware trukket fra cover-CD's, selvom disse trods anstrengelser aldrig kan bliver superaktuelle (næsten uanset hvor hurtigt der arbejdes, vil selv det allernyeste sw-program på en cover-cd'ere næsten altid være minimum 30 dage gammel ved udgivelsen!). Skal man absolut bruge det nyeste, er det nødvendigt at ty til mellemvejen bbs'er eller gå på internettet.
Da der er sket en del i løbet af året på cover-CD området, følger min personlige hitliste og strengt subjektive hitliste over tidsskrifter!
Gå til start af dette
kapitel
Hjem
Har du kommentarer/spørgsmål, så skriv til SWB eller ring på telefon 53 87 99 75 (kun voice!)
Er stærkt subjektiv og ikke i alle tilfælde baseret på samtlige 1996-numre af alle tidsskrifter. Efter nr. 6 er feltet ret åbent, og der med god ret kunne være placeret andre (hvis jeg havde haft aktuelt kendskab til flere) for deres (dvs. nr. 7-10) indhold af shareware/pd er hverken ret stort og/eller af ret god kvalitet, så der skal ikke ligge særlig mange eller særlig gode sw/pd programmer på en CD, før den suser ind i den nederste ende.
Fodenden kan med god grund klage over ensartetheden, for min bedømmelse er her baseret på ganske få numre, og man kan have været uheldige med et enkelt nummer eller forbedret kvaliteten siden ... selvom det ikke er mit indtryk, at den slags sker fra dag til dag.
Minusserne ved de svageste cd'ere er ikke dårlige journalister, men at de er sat på en uriasopgave med fra den ene dag til den anden at skulle være eksperter mht anskaffelse af programmer og bedømmelse af disse sammenlignet med sw/pd markedets almene standard for denne programtype - det kræver både kendskab til distributionskanalerne og generelt til markedsstandarden, når der skal vælges programmer ud. Det er desværre set set i adskillige tilfælde, at journalister helt uden erfaring på området er sat på opgaven :-)
To forlag markerer sig kraftigt. Dels Tronic Verlag med ikke mindre end tre udgivelser Inside_ShareWare, Inside_MultiMedia og PC_Spiel (og så er der endda endnu flere specialblade lidt i stil med engelske Future Publishing forlag, blot bedre!) og det danske Audio_Media med Alt_om_Data og Privat_Computer. Det er ikke så underligt, at fagkundskaben mht shareware smitter fra det ene blad til det andet, når det alligevel er indenfor husets 4 vægge :-).
Ulemper for læserne er ikke iøjenfaldende, bortset fra at der kan være et antal indbyrdes gengangere, så ved køb af flere blade fra samme forlag må læseren selv bedømme omfanget af gentagelser.
Nr. | Navn/tidsskrift | Forlag | Land (sprog) |
1 | Inside ShareWare (kvartal) | Tronic Verlag | Tyskland |
2 | Inside MultiMedia | Tronic Verlag | Tyskland |
3 | Alt Om Data | Forlaget Audio Media | Danmark |
4 | Privat Computer | Forlaget Audio Media | Danmark |
5 | DataTid | Børsen Magasiner | Danmark |
6 | PC Home | IDG Media | England |
7 | PC Spiel | Tronic Verlag | Tyskland |
8 | Computer Life | Ziff-Davis UK | England |
9 | PC Magazine DK | Data Media | Danmark |
10 | PC Player | T&T Media | Danmark |
Som sagt er den nederste del meget løs, så der fortjenes et par bemærkninger.
Jeg ville gerne have de to resterende danske blade med cover-CD's med, derfor er også PC Magazine DK og PC Player med, selv om PCMagazine koncentrerer sig omkring demoer af kommercielle programmer og PCPlayer tilsvarende kommercielle spil ...
PC Home satser slet ikke på sharewareprogrammer, men har været banebrydende mht til at overtale mindre/mellemstore firmaer til at udsende mere eller mindre strengt copyrightede programmer på cover-dc'en, ofte i form af ældre programversioner, som en slags bannerware for de aktuelle kommercielle programversioner. Men ikke desto mindre med en stor virkning på SW/PD markedet ...
PC Spiel og PC Magazine ditto, men her findes der dog grænsetilfælde der kan opfattes både som shareware eller demoer, alt efter programgenrer og hvilke øjne, som ser (både bestemt af sw-spillenes skiftende begrænsningerne og ofte parallelle markedsføring og på andre områder af, at programmer kan ændre status alt efter brugen - om det nu er privat, til undervisning eller erhverv) ...
PC Player har jeg set i et par enkelt tilfælde. Sidst med en hel masse shareware spil, som dog viste sig at være totalt forældede og uden forbindelse til nutidens spil. Men de gamle spil bliver vel brugt op på et tidspunkt ...
OBS! Selve papirbladenes stof, stil, indhold og kvalitet er ikke taget i betragtning. Der er kun set på cover-CD'en og indholdet af freeware, shareware og publicdomain programmer!!
07.01.96 -nb
Copyright © 1997 ShareWare-Bladet. Alle rettigheder fastholdes.